>

Den Grønne Friskoles overbygning: 6.-9. klasse

Den Grønne Friskoles overbygning har dejlige lokaler på Grækenlandsvej 76, som giver os god plads og fleksibilitet i projektarbejdet samt mulighed for at skabe et ungemiljø.

overbygningen har sin egen klub 2 eftermiddage om ugen

Til dig der går i 6.-9. klasse og overvejer, om du skal gå på Den grønne Friskole: læs her

Den Grønne Friskole ønsker at uddanne børn til at tage del i den grønne omstilling, til aktivt at vælge og prioritere en bæredygtig fremtid. Her både ift.  de ressourcemæssige, politiske og sociale aspekter.

Når vi arbejder projektorienteret på Den Grønne Friskole, øver de unge sig i selv at styre et projekt og undervejs tilegne sig projektledelsesprincipperne. Vores fokus på projektformen hænger sammen med et ønske om at give de unge mennesker redskaber til at have en handlingsorienteret og proaktivt tilgang hverdagen og til livet.

For at indgå aktivt i forandringsprocesserne skal de unge mennesker opbygge en evne til at navigere i faserne i processen, og blive dygtige til de redskaber, der kræves for at kunne overskue, gå ind i og forvalte processerne. Vi arbejder med to primære projektmodeller. Den ene er en innovationsmodel, som er inspireret af den model, der hedder FIRE-modellen. Den har fokus på ar arbejde med autentiske problemstillinger og virkelige modtagere udenfor skolen. Vi arbejder med at tilegne os faglighederne, som en del af forståelsesfasen i vores innovationsmodel. Den anden projektmodel, som de unge mennesker arbejder ud fra, er en mere traditionel projektarbejdsmodel, inspireret af en model, som bruges af Brejning Efterskole.

Som ung skal man bidrage til fællesskabet?

De unges projekter skal på den ene eller anden måde skal arbejde for det fælles bedste. Det kan være, at deres projekt kommer skolens andre børn , lokalsamfundet eller måske en bestemt befolkningsgruppe uden for skolen til gode. Dette udsyn skal styrke børnenes handlekraft og deres evne til at se den virkning, der er ved at tænke generøst og have øje for sine medmennesker. Dermed er de unge allerede nu trådt ind i fællesskabet, hvor de åbner sig op og tænker på andres behov, hvad enten det drejer sig om individer, grupper eller samfundet som helhed.

Projekter

Børnene og de unge på Den Grønne Friskole har alle et indgående kendskab til forskellige projektarbejdsformer, da der fra skolestart i børnehaveklassen og frem til de går ud af skolen arbejdes i projekter ud fra forskellige modeller gennem hele skoleåret. Det er et rigtig godt fundament at bygge videre på i overbygningen.

Eksempel på et fælles projekt

Et fælles projekt kan fx være at lave en sheltertur for gruppen med ansvar for alle dele af turen, eller et event for lokalsamfundet med et byttemarked. Her skal den store gruppe igennem idefase, for herefter at nedsætte en styregruppe og diverse underarbejdsgrupper. Derefter skal de sammen eksperimentere og gennemføre projektet, dvs. lige fra formulering af formål, PR, organisering, kontakt til forskellige mennesker der kan hjælpe, indkøb osv.

Eksempel på selvvalgte projekter

I sagens natur kan disse projekter være meget forskellige. Det kan være projekter der har håndværk i fokus som fx at lave et skilt til skolen, en lille vindmølle eller et vandingsanlæg. Det kan også være projekter der handler om at lave et skoleblad, undervise de yngre børn på skolen i programmering af robotter, lave en guidet vandring på Christianshavn for børn eller noget helt femte. En fælles målsætning for selvvalgte projekter kan se sådan ud:

1. Projektledelse

De unge lærer at udvikle på og lede deres projekter og innovationsforløb. Vi arbejder systematisk med projektværktøjer og projektledelsesstrategier for i løbet af overbygningen at udvikle og sprogliggøre projektledelseskompetence hos børnene. Det gør vi, ud fra et ønske om at børnene i sidste ende kan være ledere af eget liv og egne mål.

2. Modtagerorientering

Ethvert projekt eller innovationsforløb skal have en modtager. Projektet skal være funktionelt, dvs. det skal have en eller anden form for positiv virkning for andre end en selv. Dels fordi modtagertanken er med til at præcisere projektets formål, dels for at projekterne skal tænkes anvendelsesorienteret; Hvem har brug for dette? Hvordan skal det afleveres eller formidles for at få effekt? osv.

3. Hjælp udefra

Projekterne skal i en eller anden form række ud over skolen. Det betyder at de unge skal undersøge et autentisk problem og gerne have kontakt med en bruger eller ekspert, der kan hjælpe dem med at forstå og se området bedre. Det kan være at den unge tager i en lille praktik nogle dage eller uger for at lære et konkret håndværk eller en arbejdsmåde bedre at kende. Det kan også være, at brugere eller eksperter skal interviewes eller spørges til råds.

4. Formelle krav

Til hvert projekt skal den unge skrive en projektrapport, der både beskriver mål, proces og produkt. Desuden udarbejder den enkelte unge en portfolio-mappe, hvor den nye viden projektet har genereret, opsamles og fastholdes. At få det ned på skrift er en anerkendt metode, til at fastholde og huske den viden, man har indsamlet til fremtidig brug.

5. Evaluering

Evaluering af proces og produkt er en væsentlig del af arbejdet i overbygningen. Vi øver os i at evaluere os selv og hinanden, både undervejs i processen og ved projektets afslutning.

 

Afgangsprojekt

I 9. klasse skal alle unge udarbejde et afgangsprojekt, der tager udgangspunkt i skolens grundlæggende læringsområder og arbejdsformer. Projektet vil således indeholde elementer af bæredygtighed, håndværk, æstetik, projektledelse og fysisk bevægelse/krop. Afgangsprojektet skal også have en autentisk modtager eller modtagergruppe, samt gøre brug af en form for eksperthjælp. Projektet afleveres til brugerne og formidles desuden til skolens andre børn, forældre og ansatte.

Prøvefri skole 

Læring, der er funderet i erfaring fra virkeligheden, praksis og tværfaglighed understøttes bedst af en stærk evalueringskultur, med de unge som aktive deltagere. Derfor har vi valgt karakterer, nationale test og Folkeskolens afgangseksamen fra; dette begrænser på ingen måde de unges adgang til ungdomsuddannelser, hverken gymnasiale- eller erhvervsuddannelser. I 8. klasse starter vi i lighed med alle andre skoler et forløb med Ungdommens Uddannelsesvejledere, og der lægges en plan for, hvordan de unge går videre på de uddannelser de ønsker. De individuelle ungdomsuddannelser er forpligtede til at tilbyde en prøve til alle der søger ind, som typisk er af et par timers varighed. Den Grønne Friskole støtter op om dialogen med det kommende uddannelsessted, så der er tryghed og kontinuitet i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse