Intranet

Den Grønne Friskoles overbygning: 7.-9. klasse – også kaldet Nybyggerne:

Den Grønne Friskole ønsker at uddanne børn til at tage del i den grønne omstilling, til aktivt at vælge og prioritere en bæredygtig fremtid. Her både ift.  de ressourcemæssige, politiske og sociale aspekter. Vi ønsker at uddanne børn til at kunne finde deres egen indre ro, nysgerrighed, glæde og skaberkraft i en omskiftelig verden.

For Nybyggerne betyder det, at vi fortsat arbejder ud fra de læringsvisioner, som guider os i vores arbejde med den yngre børnegruppe, men at selve projektformen er tilpasset og udviklet til de ældre børns behov og formåen.

Hvorfor selvstændige projekter?

Den største omstilling for Nybyggerne er at de i ca. hvert andet projekt arbejder med et selvstændigt projekt, hvor de øver sig i selv at styre deres eget projekt og undervejs tilegne sig projektledelsesprincipperne. Vores fokus på projektformen hænger sammen med et ønske om at give børn redskaber til at gå mere processuelt til livet. Derudover tror vi på at de, ved at få muligheden for at dykke ned i det der fanger deres nysgerrighed, kan få en større videbegærlighed.

Hvad skal der til for at kunne arbejde i projekter?

For at indgå proaktivt i forandringsprocesserne skal børnene opbygge en evne til at se faserne i processen, og få de redskaber som kræves for at kunne overskue, gå ind i og forvalte processerne.  Den projektmodel, som Nybyggerne arbejder ud fra, er inspireret af en model som bruges af Brejning Efterskole. Vi har tilpasset den til Nybyggernes niveau, og arbejder i hvert projekt intensivt med et eller flere faser i modellen. Projekternes rammesætning varierer alt efter hvilke faser eller aspekter vi ønsker at udvikle på.

Hvordan støtter vi nysgerrighed og handlekraft?

De selvstændige projekter indeholder altid elementer af at afprøve og handle, fordi børnene skal eksperimentere med deres idéer og prøve sig frem. Dette kan være alt fra et besøg hos en ekspert eller kontakt med interessenter til produktion af pjecer, plakater og andre håndgribelige produkter. De elementer af skolens værdisæt, som vi ønsker skal komme til udtryk i børnenes projekter er håndværk, teknologi, æstetik og kunst.

Hvordan kommer børn til at opleve reelt ansvar?

Børnenes oplevelse af ægte motivation og dermed ansvar beror ofte på de tre følgende elementer:

For at de selvvalgte projekter skal styrke børns indre skaber- og handlekraft er det essentielt, at de selv får lov til at vælge emne nogen gange. Børnene er ivrige efter at vælge, og skønt nogle af børnene oplever problemer med valget, er det vigtigt, at de voksne gør deres bedste for ikke at gribe ind. Der må hele tiden balanceres mellem at vejlede og lade processen folde sig ud. Børnene må selv have lov til at begå deres egne fejl, ikke mindst fordi der er så stor en læring i det at fejle. Sidst men ikke mindst skal produkterne være virkelige, som for eksempel en sheltertur med budget, rejse, bespisning og aktiviteter eller en håndbog med opskrifter. Det er vigtigt at produkterne ikke begrænses til en planche på en væg eller en stil der kommer til at ligge i en skuffe efterfølgende.

Hvordan hjælper vi børnene med at bidrage til fællesskabet?

Børnene er blevet så store, at deres projekter på den ene eller anden måde skal arbejde for det fælles bedste. Det kan være at deres projekt kommer skolens andre børn til gode, lokalsamfundet eller måske en bestemt befolkningsgruppe uden for skolen. Dette udsyn skal styrke børnenes handlekraft og deres evne til at se den virkning, der er ved at tænke generøst og have øje for sine medmennesker. Dermed er børnene allerede nu trådt ind i fællesskabet, hvor de åbner sig op og tænke på andres behov, hvad enten det drejer sig om individer, grupper eller samfundet som helhed.

 

Hvad kan børnene bedst lide ved de åbne projekter?

Børnene elsker det faktum, at de selv må vælge emne. Hvor vanskelig den fase af projektet end måtte være, så betyder det frie valg utrolig meget for børnene. Der ligger allerede i denne alder en stærkt drift imod selvbestemmelse og selvstændighed, som børnene higer efter at udleve – især i deres skolearbejde. Det er imponerende og glædeligt at se den store energi børnene lægger i deres projekter. Her tænkes både på den den negative, når frustrationerne banker på, samt på positive energi og den dybe tilfredsstillelse de oplever, når noget lykkes.

Nybyggernes hverdag:

Projekter

Børnene på Den Grønne Friskole har alle et indgående kendskab til projektarbejdsformer, da der fra skolestart i børnehaveklassen og frem til de går ud af skolen arbejdes i projekter ud fra forskellige temaer gennem hele skoleåret. For Nybyggerne bliver der lagt endnu et lag på, da de får lov til at arbejde med et helt nyt slags projekt, det selvstændige projekt. Dermed er projektarbejdet delt op i to:


I. 
Temaprojekter

Her arbejder alle børn på skolen med det samme tema ud fra de forskellige forudsætninger de har. Temaprojekterne beskriver vi her. Det er en fordel at Nybyggerne deltager i de fælles temaprojekter, fordi det skaber en fællesskabsfølelse med resten af skolen og giver dem et pusterum fra de selvstændige projekter. De største får hermed også muligheden for at være rollemodeller for de yngre og lære fra sig. Det er også i temaprojekterne, at der er flest timer med fokus på fagene engelsk, dansk, tysk og matematik. Yoga-mindfulness følger Nybyggergruppen i alle projekterne.

II. Selvstændige projekter

I ca. hvert andet projekt har Nybyggerne mere selvstændige projekter i en traditionel projektform, hvor følgende faser indgår:

se model her ( kommer snart)

I nogle projekter arbejder hele gruppen sammen om det samme emne, i andre projekter vælger børnene selv emne og om de vil arbejde alene eller i mindre grupper

 

Eksempel på et fælles projekt

Et fælles projekt kan fx være at lave en sheltertur for gruppen med ansvar for alle dele af turen, eller et event for lokalsamfundet med et byttemarked. Her skal den store gruppe igennem idefase, for herefter at nedsætte en styregruppe og diverse underarbejdsgrupper. Derefter skal de sammen eksperimentere og gennemføre projektet, dvs. lige fra formulering af formål, PR, organisering, kontakt til forskellige mennesker der kan hjælpe, indkøb osv.

 

Eksempel på selvvalgte projekter

I sagens natur kan disse projekter være meget forskellige. Det kan være projekter der har håndværk i fokus som fx at lave et skilt til skolen, en lille vindmølle eller et vandingsanlæg. Omvendt kan det også være projekter der handler om at lave et skoleblad, undervise de yngre børn på skolen i programmering af robotter, lave en guidet vandring på Christianshavn for børn eller noget helt femte. En fælles målsætning for selvvalgte projekter kan se sådan ud:
EKSEMPEL

Et eksempel på et arbejdspapir til at udvikle på sin ide, kan se sådan ud:
EKSEMPEL

 

Nogle af de områder vi vægter særligt højt i Nybyggernes selvstændige projekter er følgende:

1. Projektledelse

Børnene lærer at udvikle på og lede deres egne projekter. Vi arbejder systematisk med projektværktøjer og projektledelsesstrategier for i løbet af overbygningen at udvikle og sprogliggøre projektledelseskompetence hos børnene. Det gør vi, ud fra et ønske om at børnene i sidste ende kan være ledere af eget liv og egne mål.

2. Modtagerorientering

Ethvert Nybyggerprojekt, stort eller småt, skal have en modtager. Projektet skal være funktionelt, dvs. det skal have en eller anden form for positiv virkning for andre end en selv. Dels fordi modtagertanken er med til at præcisere projektets formål, dels for at projekterne skal tænkes anvendelsesorienteret; Hvem har brug for dette? Hvordan skal det afleveres eller formidles for at få effekt? osv.

3. Hjælp udefra

Projekterne skal i en eller anden form række ud over skolen. Det betyder at børnene skal undersøge en praksis og/eller have kontakt med en ekspert, der kan hjælpe dem med at forstå og se området bedre. Det kan være at barnet tager i en lille praktik nogle dage for at lære et konkret håndværk eller en arbejdsmåde bedre at kende. Det kan også være at eksperten skal interviewes eller spørges til råds.

På sigt vil vi gerne udvikle denne del af overbygningens projekter til at indeholde længere praktikperioder og flere samarbejdspartnere, som overbygningsbørnene kan trække på i de selvstændige projekter.

4. Formelle krav

Til hvert projekt skal barnet skrive en projektrapport, der både beskriver proces og produkt. Desuden skal der laves et videnspapir, hvor noget af den nye viden projektet har genereret skal formidles til andre. At få det ned på skrift er også en måde, hvorpå de kan fastholde og huske den viden de har indsamlet til fremtidig brug.

5. Evaluering

Evaluering af proces og produkt er en væsentlig del af projektarbejdet i overbygningen. Vi øver os i at evaluere os selv og hinanden, både undervejs i processen og ved projektets afslutning. Dette foregår bl.a. i det vi kalder basisgrupper

 

Andre elementer i Nybyggernes hverdag og arbejdsform:

Byggeklodser

I Nybyggerprojekterne er der få fagtimer, fordi der skal være plads til fordybelse. I Nybyggerprojekterne arbejder vi med det vi kalder byggeklodser som består af små fagforløb på 3 timer om ugen over 2-3 uger. Byggeklodsernes indhold kan være alt fra dansk retstavning, statistik, eller fælles læsning af en roman, til snittekursus eller navigation med kompas. I Temaprojekterne er der derimod flere fagtimer, så vidt muligt integreret i projekterne. Som regel er der yoga-mindfulness, matematik og engelsk og tysk.
       

Basisgrupper

Nybyggerne er delt i mindre grupper, som med jævne mellemrum mødes sammen med en fast voksen. Her evalueres på personlig udvikling og mål, samt trivsel. Tanken med basisgruppen er at skabe et trygt arbejdsfællesskab, hvor vi sammen kan spare, hjælpe hinanden og udveksle erfaringer ift. projektarbejdet.

Arbejdstjanser

For at sikre de store børns deltagelse og ansvar på skolen har Nybyggerne fået til opgave at hjælpe til i Legeriet som er skolens SFO. Her skiftes de mellem at hjælpe til med oprydning, rengøring, tilberedning af eftermiddagsmad og opstart af legeaktiviteter til de yngre børn. Igennem dette arbejde sparer gruppen sammen til en selvvalgt tur eller oplevelse sidst på året, som de selv er med til at planlægge.


Afgangsprojekt og afgangsprøve

I 9. klasse skal alle børn lave et afgangsprojekt, der tager udgangspunkt i skolens grundlæggende læringsområder og arbejdsformer. Projektet skal således indeholde elementer af bæredygtighed, håndværk, æstetik, projektledelse og fysisk bevægelse/krop. Afgangsprojektet skal også have en konkret modtager eller modtagergruppe, samt gøre brug af en form for eksperthjælp. Projektet afleveres til brugerne og formidles desuden til skolens andre børn, forældre og ansatte.

Den Grønne Friskole tilbyder folkeskolens afgangsprøve til de børn der, i samråd med deres forældre, gerne vil have prøven. At gå til afgangsprøve er et projekt blandt flere på Den Grønne Friskole. Noget af projektarbejdet i 9. klasse kommer derefter til at handle om at tilegne sig strategier og færdigheder til at løse prøverne.

Kontakt Jobs Presse
info@dengroennefriskole.dk | Tlf.: 2567 8553.