PROJEKTER

Nærmiljø – planter og mennesker

Et vigtigt udgangspunkt for skolen er lokalmiljøet, og i dette projekt var det overordnede mål at kende og få øje på nærmiljøets muligheder og historie. Vi undersøgte derfor vores nærmiljø; både det byggede og det groede. Vi lærte lokalhistorie ved at tage ud på forskellige adresser og læse og høre om, hvad der havde ligget her engang. Så digtede vi videre på historierne og arbejdede med byudvikling. Vi identificerede de planter der voksede i og omkring skolen og arbejdede med begrundelser for de forskellige planters voksesteder. Vi arbejdede med kort og målestoksforhold og beskrev og navngav steder, vi kunne bruge til skolens forskellige behov. Desuden skrev vi korte tekster om stederne på engelsk. Vi besøgte vores naboer og hørte om, hvad de laver, så vi kan hilse på dem, når vi kommer forbi. I dette projekt var natur og teknologi og historie i fokus, men vi inddrog også dansk, matematik, og engelsk.

Sprog

I dette projekt undersøgte vi mange forskellige sprog, både konkrete, talte sprog, og computersprog, kropssprog og matematiksprog, og vi arbejdede med at forstå sprogets byggesten: grammatikken. Vi arbejdede også intensivt med engelsk, som det fremmedsprog, vi alle lærer først i skolen. Vi undersøgte hvad sprog er og hvor forskellige sprog kan være. Vi arbejdede i storyline form, hvor målsætningen i projektet var at hjælpe den fiktive hr Magnusson med hans sprogforvirring. I løbet af projektet fik vi besøg til morgensamling af skolens tosprogede forældre, der skiftedes til at lære os bestemte fraser på deres modersmål. Vi så også på skriftsproget og prøvede at skrive på sprogene og vi lavede en sprogbank med alle de sprog vi mødte. I dette projekt arbejdede vi især med fagene engelsk, dansk, men også med historie, geografi, matematik, billedkunst.

Fabler

Her tog vi udgangspunkt i fabelgenren. Vi læste og hørte både meget gamle og nye fabler, vi undersøgte genrens opbygning, og vi arbejdede med moraler og ordsprog. Vi skrev også vores egne fabler. Samtidig arbejdede vi med at iagttage dyr og lære om dyr – hvilke egenskaber, levevis og bevægelsesmønstre har de faktuelt og hvilke tillægger vi mennesker dem metaforisk? Vi skrev faktatekster om vores valgte dyr og brugte dyrenes egenskaber til vores fabeltekster. Vi regnede også på dyrenes vægt, længde, levevaner osv. Vi bevægede os som dyrene, vi læste små fabeltekster på engelsk, lavede gipsfigurer af det valgte dyr og spillede dukketeater med vores egne fabelfortællinger. Projektets fagområder var således både dansk, historie, natur/teknik, biologi, engelsk, matematik og billedkunst.

Tidsrejsen

I dette projekt satte vi os for at undersøge velfærdsstatens udvikling for at få viden til at kunne forestille os fremtider. For at kunne forandre noget, skal man kende baggrunden. Derfor lavede vi et storylineforløb, hvor en fiktiv opfinder, Olga, havde opfundet en tidsmaskine. Vi rejste først tilbage til 1950’erne. Her mødte vi henholdsvis arkitekten, landmanden, storbykvinden og videnskabsmanden. De lærte os om deres tids landvindinger og udfordringer på deres områder og vi hjalp dem med at forstå, tegne eller udtænke noget.

Ugen efter tog vi til 1970’erne. Her mødte vi næste generation af de forskellige professioner og observerede de enorme udviklinger, der skete i disse årtier. Vi prøvede både at demonstrere med rødstrømperne, rådgive landmanden om sprøjtegifte, diskutere energiformer med videnskabsmanden og meget mere.

I 3. del af tidsrejsen så vi på vores egen tid. Det er ikke let at se sin egen tid udefra. Hvad vil man mon sige om os, hvis man kom fra fremtiden? Vi så på fjernsynsprogrammer og talte med de forskellige professioner igen.

Til sidst var vi klar til at rejse til 2040’erne. Når vi mødte fremtidens arkitekt, landmand, videnskabsmand eller storbykvinde, hvad ville vi så gerne have for en fremtid for disse områder? Og hvordan kunne vi forstå de forskellige fremtidsmuligheder? Vi opfandt masser af bæredygtige løsninger og muligheder.

I dette projekt var det faglige fokus først og fremmest på historie og samfundsfag. Men også dansk, engelsk, matematik, billedkunst, håndværk og design, natur og teknik var inddraget.

Lys, lyd og solhverv

Dette projekt er vores decemberprojekt, hvor vi sætter sanselighed og naturvidenskab i højsædet samtidigt. Sanseligheden bringer vi frem ved at arbejde æstetisk med lyd og musik, blandt andet gennem forskellige former for sanselig lytning, fx ved at lytte rundt omkring i vores omgivelser og ved at opdage og italesætte stilheden. Lyset opdager vi sanseligt ved at bruge mørke og lys bevidst. Hvordan føles det at skrive ved et lille lys, eller hvordan er det at sidde sammen i mørket? Og vi danser med lys; hvordan ser det ud, når vi kun har små lygter at lyse med? Vi laver yoga med solhilsen og lytteøvelser. Vi laver også værksteder, hvor vi laver solure og lanterner.

Samtidig arbejder vi naturvidenskabeligt med at forstå, hvorfor det er vintersolhverv: hvor står jorden i forhold til solen og hvordan opstår årstider? Hvad er lys og lyd? Hvad er lys- og lydbølger, hvordan fungerer et øje? hvordan ser det ud indeni, hvis vi dissekerer et? Hvad er det flagermusen kan? Spørgsmålene er mange og vi lader undringen og nysgerrigheden føre os. I projektet er der fokus på fagene natur og teknik, musik, idræt, billedkunst, håndværk og design, men også matematik, dansk og engelsk er i spil.