Intranet

Undervisning på Den Grønne Friskole

På Den Grønne Friskole arbejder vi hele tiden med at vores visioner og dannelsesmål skal hænge sammen med den faktiske måde vi driver skole. Det gælder både de fysiske rammer samt vores måde at tænke barn, mennesker, fællesskab, læring, undervisning og dagligdag.

Projekter

Vi arbejder i projekter og inkorporerer overordnet de traditionelle fag i projekterne. Vores projekter spænder fra 2 til 6 uger og hele skolen arbejder under den samme overskrift. Det giver mulighed for at opdele på kryds og på tværs af alderstrin samt at opleve, at vi som skole har et læringsfællesskab og arbejder frem mod de samme mål. Fx synger vi ofte de samme sange, som passer til projektets tema. Desuden giver fælles projekter mulighed for gensidig læring – de ældre kan formidle til de yngre, de yngre kan opleve, hvad de ældre lærer og laver.  

Vores projektmodel: Sneglen

På Den Grønne Friskole tager vi i vores projektdesign udgangspunkt i den australske forsker Beverly Derewiankas model “sneglen”.

Sneglen-2

 

  1. Opleve: Projekterne starter med sanse- og erfaringsbaseret læring. Vi oplever, sanser og forstår rundt om projektets tema, og vi aktiverer den viden, vi allerede har om emnet. På den måde får vi en praktisk og fælles indgang til emnet, der kan vække vores nysgerrighed, undren og forforståelse.
  2. Fastholde: Vi fastholder de oplevelser vi har haft sammen, for at bevidstgøre dem, sprogliggøre og dele med hinanden. Det kan fx være ved at skrive et brev eller en logbog, tegne, fortælle til nogen andre eller lave en figur i papmaché.
  3. Eksperimentere: Vi eksperimenterer med stoffet. Denne fase er afgørende for at udvikle den undersøgende og nysgerrige tilgang til emnet. Hvilke aktiviteter, hvilke spørgsmål, hvilke undersøgelser og afprøvninger kan vi foretage os for at blive klogere på emnet? I den eksperimenterende fase mærker vi, hvad vi ved, og hvad vi mangler at vide om emnet, og vi tænker os selvstændigt frem.
  4. Læse og lytte fagligt: Først nu er vi klar til at læse fagteksterne eller lytte til et oplæg om vores emne. Fagsproget og den faglige viden supplerer og udvider det vi allerede ved, for vi har allerede en masse ord og en masse forståelse for emnet.
  5. Skrive og tale og “producere” fagligt: I projekterne skal vi frembringe og gøre noget, der kan fremvises, læses eller gøres og som synliggør og bevidstgør vores proces og vores nye viden. Det kan være noget vi skriver, fremlægger, tegner, spiller eller bygger.

 

Sneglen er grundmodellen for vores projekter på Den Grønne Friskole, selvom faserne ikke altid er helt så skarpe som opstillet ovenfor. Modellen kan i princippet forløbe over op til 6 uger, men kan også organisere en enkelt dags arbejde. En pointe i sneglefiguren er at den er spiralisk. Dvs. at projekter i princippet ikke stopper, men cirkulært bygges der ovenpå igen og igen.

Sneglemodellen har yderligere lag som Den Grønne Friskole bruger, når vi planlægger projekter. Se evt. mere her.

Eksempler på projekter på Den Grønne Friskole:   

Naturoplevelse, naturkendskab og udeskole

Med udgangspunkt i vores vision om at uddanne den grønne generation er et af kerneområderne i vores skole tilknytning til, forståelse af, kendskab til og oplevelser i naturen.
På Den Grønne Friskole skal barnet have naturoplevelser. Det skal sanse, opleve og være i naturen. Den intuitive oplevelse er udgangspunkt for nysgerrighed, undren og lyst til at undersøge og eksperimentere. Børn der kender naturen og har et forhold til den og kan være i den, bliver ikke bare mere robuste, men får også et udgangspunkt for at have lyst til at passe på den. Hvis du først har oplevet og forstået et træs fantastiske årsrytme: Hvordan træet taber sine blade før frosten sætter ind, og går i dvale til forårets spiring, mens bladene giver næring tilbage til jorden, og hvis du har arbejdet med fx fotosyntesen på mange forskellige måder, så får du et forhold til træer.

Udeskole: på Den Grønne Friskole er mange ting: det er sansning og oplevelse og undersøgelse i naturen. Det er også bare at være udenfor: Nogle gange er vi ude, fordi det giver leg, bevægelse, forskellige måder at være sammen på, ro og frihed til selv at undersøge. Vi laver altså også det udenfor, som vi lige så vel kunne gøre inde: fx skrive, regne eller læse. Læs mere her.

Udeskole er også at være på besøg på museer eller tale med mennesker. På Den Grønne Friskole tilstræber vi at alle børn har undervisning udenfor hver dag samt er  på tur for at opleve, erfare og sanse mindst 1 gang om ugen. Ugens turdag hænger sammen med det pågældende projekt.  

Naturens rytme er skolens rytme: På den Grønne Friskole tager skoleåret form efter naturens rytme. Derfor er vores projekter ofte årstidsbestemte: vi arbejder med dyrkning om foråret, høst og løvfald om efteråret, og lys, mørke og solhverv om vinteren. Det betyder også at årets fester er årstidsfester. Vi har høstfest, vintersolhvervsfest og forårsfest. Alt sammen for at give børn og voksne en tydelig fornemmelse af årstidernes indvirken og betydning for os. Alle vores årstidsfester er åbne fester, hvor vi inviterer lokalområdet indenfor.

Kredsløbstanken: en af de grundlæggende måder vi arbejder med faglig forståelse og læring på Den Grønne Friskole er, at vi til stadighed forsøger at forstå verden i systemer og kredsløb. Hvis barnet og den unge kan få en forståelse for hvordan systemer interagerer og skaber net af indbyrdes afhængighed og hvordan verden hænger sammen i systemer, vil det få betydning for barnets egne læringsprocesser og omverdensforståelse. Det betyder at vi fra skolestart vil arbejde med at forstå verden i kredsløb og systemer. Hvad er fx et træs kredsløb og hvad sker der hvor kredsløbet bliver brudt? Eller hvad er produktionskredsløbet for den t-shirt du har på? Grundlæggende tænker vi at rigtig meget læring kan og skal tage udgangspunkt i systemer og kredsløb.

Open source i dagligdagen: skolen er en del af virkeligheden og virkeligheden  er en del af skolen. Vi inviterer folk, der lever af, er dygtige til eller brænder for noget til at komme og dele deres viden, projekter og visioner med os. Intet er mere inspirerende end at se mennesker der er optaget af noget. Vi forbereder os på besøgene fx ved at undersøge emnet eller formulere spørgsmål. Børnene oplever at viden kan deles på tværs af alder og livsvilkår.

Vi stiller os også så vidt muligt til rådighed for besøgende, som har brug for vores erfaringer eller input, hvad enten det gavner os eller ej i den konkrete situation.

Vi drager ud i verden for at møde mennesker og se steder, der kan inspirere os. Det er en del af den erfarings- og sansebaserede læring og fremmer forståelsen af skolen som tæt forbundet med den omkringliggende verden.

Vi involverer forældre og skolekreds i det daglige arbejde. Forældre er en del af skolens hverdag dels ved at passe børn en eftermiddag om ugen, dels ved at lave alskens praktisk arbejde og dels ved at skolen trækker på forældrenes kompetencer og projekter. Forældre bliver en del af skolefællesskabet og processen med at skabe skole til alles glæde. Børnene skal opleve at skolen ikke er et sted, hvor de bliver puttet hen, mens de venter på at de skal blive voksne og komme ud i virkeligheden.

Bevægelse: indgår i skolens dagligdag på forskellige planer. For det første vægter vi læringsaktiviteter der har kroppen med, også når vi har dansk, matematik eller engelsk. For det andet har vi yoga en til to gange om ugen, vi har dans og andre sportslege/- aktiviteter og går lange ture. Igennem dette bygger vi styrke, fleksibilitet og udholdenhed.

Social læring: Den Grønne Friskole har fokus på social læring og trivsel, som et væsentligt element i fællesskab og alle typer af læring. Dette fokus  udmønter sig i dagligdagen bl.a. i at teamet bevidst arbejder med IVK, ikke voldelig kommunikation, som et redskab til at håndtere uoverensstemmelser og konflikter. IVK tager udgangspunkt i, at der bag enhver handling ligger et behov, og at det at blive mødt med forståelse for sine behov er en stor del af konflikternes løsning. Derfor træner vi børn og voksne i at fortælle og lytte objektivt til hinandens fortællinger, at italesætte følelser og egne behov, og at arbejde sig frem mod fælles handlingsforslag og strategier. Det er en metode der tager tid, men som styrker kvaliteten af samvær, samarbejde og konfliktløsning blandt børn og voksne.

Rummelighed: Fordi Den Grønne Friskole har så konkrete ambitioner om at skabe et mangfoldigt og rummeligt fællesskab, arbejder vi også meget konkret og proaktivt med vores begreb for inklusion: Rummelighed. Vi holder os bevidste om og undersøger løbende, hvordan vi kan blive bedre til at gøre plads til alles viden, indfaldsvinkler og kompetencer, til at støtte og styrke børn og voksne på de områder der udfordrer dem mest, samt rumme alles udtryk, oplevelser og fremgangsmåder.

Det er vigtigt for os at rummelighed ikke udelukkende sker på skolens præmisser og med fællesskabets behov for øje, men at vi også fokuserer på det individuelle barns styrker og udfordringer. Det er en balancegang som vi tager meget alvorligt, mellem på den ene side det individuelle barns ret til at blive inkluderet på sine egne præmisser, og barnets behov for at udvikle sig på de områder, hvor det oplever sig udfordret. På den anden side er der fællesskabets behov for fælles rammer og for at fællesskabet opleves vigtigt for alle, og hvor mangfoldigheden skal opleves som en styrke for fællesskabet.

I dagligdagen har vi især øje for de udfordringer børn kan opleve i mødet med skolens struktur samt med individuelle børns behov for at holde pause eller trække sig lidt fra undervisningen. Begge dele kommer tit til udtryk i uro eller passivitet. Oplever et barn at skolens struktur er udfordrende, støtter teamet på den måde, de vurderer giver mest mening for det pågældende barn; fx hvis barnet har brug for en pause.

Nogle børn kan desuden i perioder have brug for et alternativ til morgensamling, et ugentligt møde med primærlæreren, eller en lille daglig check-in samtale. Teamet vurderer løbende hvem der har brug for denne form for støtte.

Endelig er der børn der har brug for langsigtet støtte. For disse børn iværksættes en plan der både kan indeholde enetimer, en ekstra lærer med på de timer som de er med i, samt særlige tiltag i form af specialrettede opgaver.

Evaluering: Evaluering af læringsprocesserne synliggør læring og sætter mål for videre læring. På Den Grønne Friskole evaluerer vi på utallige måder. Et væsentligt element er at få børnene til at sprogliggøre og synliggøre, hvad de har gjort og lært i det enkelte projekt. I vores projektform er der behov for at opleve et overblik over processerne, derfor slutter vi altid vores projekter af med forskellige former for evaluering. Det kan fx være at børnene fremviser noget de har lavet, laver quiz til hinanden, skaber collager, teaterlege, skriver en skriftlig evaluering, eller fremviser en læringsdagbog – der er utallige muligheder.

På Den Grønne Friskole er det et vigtigt mål at være risikotager, turde eksperimentere og turde begå fejl. Derfor erstatter vi karaktergivning og test med tæt samarbejde med barnet og dets forældre om udvikling og læringsbehov. Det gør vi ved synliggørelse af læring, målsætninger og handlemuligheder, bl.a. ved at lave handlingsplaner og målsætninger for udvikling sammen med barnet og sammen med barn og forældre i skole-hjem-samtalerne. På Den Grønne Friskole bruger vi en stor del af skolens  ressourcer på at være mange voksne sammen med børnene, så vi har tid til samtalerne og mulighed for at have grundig kendskab til det enkelte barns udvikling og trivsel.

Kontakt Jobs Presse
info@dengroennefriskole.dk | Tlf.: 2567 8553.