Intranet

Vidensområder på Den Grønne Friskole

Som fri grundskole har vi valget mellem at følge folkeskolens Fælles Mål  eller formulere og få godkendt vores egne. Vi har valgt at følge folkeskolens Fælles Mål, fordi de danner en god ramme for skolens arbejde.

I forlængelse af vores projektarbejdsform arbejder vi i høj grad tværfagligt. Det betyder at der arbejdes med fagenes faglighed og fagsprog, men at fagets vidensområde samtidigt indgår som en del af et samlet hele. Vi sikrer os at hele fagkredsen bliver repræsenteret, nogle fagområder har mere vægt i det ene projekt, nogle mere i det andet. Samtidigt er der nogle færdighedsområder, der har brug for at fortsættes kontinuerligt. Således skriver og læser vi i alle projekter, ligesom vi regner og løser matematiske opgaver, og arbejder på og med engelsk som vores primære fremmedsprog både indenfor og udenfor temaet.

På den Grønne Friskole har vi i forlængelse af vores vision og mission derudover valgt at vægte følgende vidensområder særligt:

Det første skridt i retning af at vores børn deltager i den grønne omstilling, er, at de føler sig hjemme i og kender naturen. Dermed mærker og forstår de hvordan og hvorfor, vi skal bevare biodiversitet og de naturlige økosystemer. Derfor prioriterer vi at tilbringe meget tid i naturen, lære meget om den og hele tiden at anlægge en bæredygtighedsvinkel på, hvad vi lærer. Hvad er det ved planters og økosystemers måde at fungere på der giver – eller ikke giver, bæredygtighed? Hvad kan vi lære af det?. Læs mere her.

Havebrug beskæftiger sig med den del af naturkendskab som har med menneskets behov for føde at gøre, og er derfor et meget praktisk vidensområde. Her er oplevelserne og eksperimenterne, samt de håndgribelige spiselige resultater essentielle, ikke mindst med bæredygtigheden for øje. Hvordan trives planter bedst så de giver bedst afkast, uden negativt at forrykke økosystemet? Hvor megen arbejdskraft og tid skal der til for at få mad på bordet? Hvad er madens faktiske pris?

Handlekraftige børn har brug for at handle og for at vide at verden ikke står færdig og venter på dem, men konstant skal bygges op. På det konkrete plan giver håndværksfagene børnene færdigheder, de kan bruge i dagligdagen og viser dem hvordan mange af genstandene omkring dem er strikket sammen. Håndværk og basislære om materialer og værktøj er en grundsten for at kunne udfolde sin kreativitet og tænke og arbejde æstetisk. På det abstrakte plan lærer børnene gennem håndværksarbejdet at de kan påvirke verden, først i det små og senere i det større.

Vores fokus på teknologi tager først udgangspunkt i at forstå, hvordan teknologien  fungerer og hvorfor, og dernæst i, hvordan vi selv konstruerer noget, vi kan bruge. Naturvidenskab, naturkendskab, håndværk og teknologi  bestræber vi os på skal gå hånd i hånd i undervisningen, da vi opfatter disse som væsentlige sammenhængende komponenter til en bæredygtig viden, forståelse og udvikling.

Fantasien til at forestille sig hvordan en bedre verden kunne se ud, eller til at forestille sig en ny løsning,  er et af de vigtigste redskaber i den grønne omstilling; og vi udfordrer og opfostrer bl.a. børnenes fantasi gennem arbejdet med de forskellige kunstarter. I dans, billedkunst, musik, drama mv fokuserer vi på den skabende vinkel og på børnenes eget input og udtryk. Glæden ved at skabe fylder også meget. Endelig spiller det æstetiske udtryk fra vores kunstneriske arbejde en stor rolle i vidensområder som havebrug, håndværk og teknologi.

Forståelse af hvordan projekter hænger sammen er vigtig for børnenes evne til at planlægge projekter og at kunne indgå dynamisk og konstruktivt i dem. Hvordan ser projektet ud og hvad er dets formål? Hvordan kommer vi frem til vores endemål? Hvad er min rolle i projektet og har jeg, hvad jeg skal bruge?

Vores fokus på systemtænkning udspringer af bæredygtighedstanken, hvor forståelsen for økosystemer såvel som for menneskenes systemer (fx økonomiske og politiske) er nødvendig for at kunne tænke og udvikle løsninger, der kan fungere. Læring om systemtænkning har bl.a. stor betydning for forståelsen af samfundets magtstrukturer.

Grundlaget for forståelse af systemtænkning er først og fremmest at kende sig selv, og dernæst at kunne indgå gensidigt og konstruktivt i sociale sammenhænge – menneskets mest basale systemer. Vi bruger yoga og mindfulness til at fundere børn solidt i deres kroppe og sind – og lære at disse er tæt forbundet. Endvidere bruger vi ikke-voldelig kommunikation til at forstå og skelne mellem behov, følelser og strategier, så børnene bedre forstår sig selv og deres motivationer og handlinger, og så de kan blive bedre til at navigere i sociale situationer, ikke mindst i konflikter. Læs mere her.

Yoga/mindfulness og dans lægger grunden for en kropsoplevelse der både giver glæde, ro og selvforståelse. Fysisk udfoldelse, om det er traveture på stenbroen eller sportslege i naturen giver selvtillid og handlekraft og øvelse i gensidig støtte og samarbejde. Vi vægter en kropslighed der er handlende og nydende.

Når vi sætter ord – i skrift eller tale – på hvad vi oplever og lærer, omsætter vi bedre både sansning og læring til forståelse og viden og bliver bedre i stand til at dele dem. Vidensdeling og samarbejde bygger ikke blot på selvforståelse og sociale færdigheder som nævnt foroven, men også på en evne til at udtrykke idéer, fortællinger og hensigter præcist i skrift og tale.

Vi betragter fri leg som et vigtigt element i vores allesammens læring. I legen tager hvert barn udgangspunkt i sig selv, skaber sig en vision for en leg, ofte med elementer fra dagens skoletid, og søsætter den leg som projekt i samarbejde med kammeraterne og i samspil med en fysisk ramme. I legen efterbehandles viden og kompetencer, sociale problemstillinger og drømme for fremtiden, gerne med masser af glæde og fysisk udfoldelse.

Kontakt Jobs Presse
info@dengroennefriskole.dk | Tlf.: 2567 8553.