Sprog til morgensamling

Du deltager i morgensamlingen fra kl 8.30-9.00

Du fortæller en lille historie på dit sprog, eller du lærer os en enkel, kort sang, eller du afspiller en sang for os (vi har CD-afspiller og der kan sættes Ipod til); målet er at vi hører hvordan sproget lyder.

Du lærer os at sige : Hej, jeg hedder xxx. Jeg er xx år gammel. Hvad hedder du? Så kan vi sige det til hinanden efterfølgende. Du må gerne skrive det ned og kopiere eller printe det i 4 eksemplarer, så kan vi efterfølgende skrive det i vores hæfter og på den måde lave vores egen ordbog. Hvis dit sprog har et andet alfabet end det latinske, må du meget gerne skrive alfabetet ned til os.

Du viser på vores verdenskort, hvor sproget tales. Du svarer på spørgsmål om sproget, landet, din barndom, eller hvad børnene nu får lyst til at spørge om. Hvis dit barn har lyst må det meget gerne være med til at forberede noget og sige noget. Under alle omstændigheder er det en god ide at involvere det i forberedelsen.

Du er også meget velkommen til at tage en børnebog med på sproget, som vi kan kigge i og låne til projektet er færdigt. Du kan også have andre ideer eller ting med vi kan låne.